Vej lauget

Beskæring ud mod vores fællesveje:

Det er hver enkelt grundejers pligt at sikre, at beplantningen på egen grund ikke er vokset ud over vejen og tilhørende vejrabatter.
Der skal være plads til store køretøjer f.eks. renovationsvogne, brandbiler, lastbiler, slamsugere. Disse biler skal have plads til uhindret at komme frem på vores veje.

Rabatterne er en del af vejarealet hvor der skal være plads til vigende trafik for både gående og kørende.

Husk: Alle rabatter skal være friholdt for beplantning.

Frihøjden over vej og rabatter skal være 4.2 m.

Placering af affaldsbeholderen

Affaldsbeholderen må placeres op til 40 meter fra skel mod vej, hvor renovationsbilen holder.

Der skal være fri adgang til affaldsbeholderens håndtag.

Tømningen sker fra affaldsbeholderens faste standplads, og affaldsbeholderen køres tilbage efter tømning.

Standpladsen og adgangsvejen dertil skal opfylde følgende krav:

  1. •Et jævnt og fast underlag af fliser, asfalt, beton eller lignende
  2. •Mindst 1 meter bred
  3. •Ingen stigninger på over 10 cm pr. meter
  4. •Ingen trapper
  5. •Fri passage hele vejen – sørg også for beskæring af beplantning
  6. •Døre og låger kan stå åbne af sig selv og er mindst 1 meter brede
  7. •Fri højde over hele vejen på mindst 2,20 meter
  8. Ryddet for sne og is
  9. •Saltet eller gruset i glat føre

Hvis du ikke kan opfylde kravene til standpladsen og adgangsvejen, skal du selv stille affaldsbeholderen ud til vejen senest kl. 6.00 på tømmedagen.

https://www.kalundborg.dk/Borger/Affald_og_genbrug/Dagrenovation/Placering_af_affaldsbeholdere.aspx