Godt naboskab
Et godt naboskab i det daglige kan forebygge mange af de konflikter, som ellers kan give bekymringer og søvnløse nætter. Specielt hvis irritationen over naboen bliver til en egentlig konflikt. Derfor er det ofte en god idé at inddrage naboerne i dine planer, hvis du f.eks. skal have savet brænde eller holde en stor fest. Det er meget lettere at holde støj fra naboen ud, hvis man ved, hvad det er, der laver støjen og ikke mindst hvor længe og hvornår.
Gode råd om godt naboskab:
- Byd nye naboer velkommen og hils på dine naboer, når du møder dem på vejen.
- Hold øje med hinandens huse, og hvem der færdes i området. Udveksle mobile numre,
mailadresser – Deltag i foreningens arrangementer - Giv besked til dine naboer, hvis du holder fest eller bruger støjende maskiner
- Giv en undskyldning, hvis festen eller anden støj opstod spontant, og du ikke lige fik givet
besked i forvejen - Hvis din nabo gør noget, du ikke bryder dig om, så tag problemet op, før du bliver alt for
irriteret - Tag en dialog omkring skellet, herunder beplantning eller hegn. Vis hensyn omkring at holde bevoksningen nede, således at ukrudt ikke flyver ind til naboen
- Tag hensyn til at bevoksningen ikke skygger unødigt meget på naboernes grunde. Alle vil
gerne se solen - Vær tolerant over for, at andre lever livet på en anden måde end dig.
- Selv et godt naboskab kan blive svært – især hvis man venter for længe med at tale om det,
der skaber irritation.
Læs vores retningslinjer for:
Godt naboskab i Svenstrup Strand
Fælles områder
Stranden er et fællesområde, hvor der også kommer besøgende fra andre foreninger.
På fælles området er der opsat et antal bænke/– evt bænk med bord.
Foreningen holder græsset nede på den østlige del af fællesområdet – ved badebroen.
Vest for bådepladsen bliver græsset slået hvert 3. år. Dette sker sent i efteråret i respekt for såvel vildtet som faunaen. I det nævnte område forefindes flere sjældne blomster, som er fredet.
I vinterhalvåret er dele af badebroen oplagt på strandengen.
Hold venligst øje med, at brofagene ikke forsvinder. I maj måned opsættes badebroen, og vi tilstræber, at have det ryddeligt og pænt i området, så skrid venligst ind, såfremt der skulle være andre gæster, der ikke rydder op efter sig.
Badebroen er privat og tilhører medlemmerne af Svenstrup Strand GF, men medlemmer af Saltbæk Vænge GF er velkomne, i det omfang deres forening fortsat bidrager med et årligt tilskud til at holde driftsudgiften nede.
Hybenhækken på strandarealet langs Hybenvænget bliver klippet og holdt nede på hele strækningen i fælles enighed af grundejerne på Hybenvænget.
Når og hvis den skal klippes er det på hele strækningen der skal klippes og det er grundejerne på Hybenvænget der i fællesskab klarer klipningen som de har gjort det nu i flere år.
Det samme gælder grundejerne på Elletoften også selvom der ikke er hybenhæk langs hele vejen. Her må klippes i samme bredde ca. 3 m. fra vejen og når det skal klippes, skal det gøres på hele strækningen og det er Grundejerne på Elletoften der også i enighed klarer dette uden omkostninger for foreningen.
Er man ikke enige på de 2 veje, om at klippe hele stykket ad en gang er der ingen der klipper.
Foreningen vil så klippe det ned hvert 3. år i forbindelse med at strandarealet slåes.