Husk at beskære hække, buske og træer ved dit sommerhus…

så både du og dine naboer kan få tømt affald!

Foråret er over os. Det betyder at blomster, græs, hække, buske og træer allerede vokser flittigt og det kan give udfordringer for skraldebilerne, når de skal frem til affaldsbeholderne.
Vi beder jer derfor om følgende:
Som grundejer har du pligt til at sikre, at din beplantning ikke er til gene for skraldebilens fremkommelighed.
Hvis du ikke beskærer eller klipper din beplantning, vil du og andre på din vej ikke få tømt dagrenovation. Det skyldes, at store køretøjer som skraldebiler ikke kan komme frem, hvis adgangsforholdene er begrænsede af udhængende beplantning.
Særligt i sommerhusområderne, hvor mange veje er smalle grusveje med rabatter i begge sider, er det vigtigt, at rabatten holdes fri for beplantning. Rabatten er en del af vejarealet og fungerer som vigeplads, så både beboere og renovationsfolk kan færdes sikkert og uhindret.
Husk også at beskære beplantningen omkring affaldsbeholderne.
Tak fordi du hjælper med at holde vejene farbare!
Dette indlæg blev udgivet i Ikke-kategoriseret. Bogmærk permalinket.